{$extraCSS} Camping - Vildbjerg Cup Vildbjerg Cup - En fodboldturnering for drenge og piger: Camping
Deutsch English Dansk
Udskriv side

VILDBJERG CUP CAMPING

Til klubber der ønsker at leje større "fællestelte", tilbydes dette nu i samarbejde med Midtjysk Festudlejning. Klik på linket i menuen til venstre for at komme til Midtjysk Festudlejnings hjemmeside.




Vi har nu i mange år med stor succes tilbudt overnatning på vores campingplads i forbindelse med Vildbjerg Cup. I 2011 benyttede omkring 10.000 personer sig af denne mulighed. Det var både fodboldhold, som valgte overnatning under hyggelige og afslappende campingforhold, og det var forældre, som valgte at følge deres børn til Vildbjerg Cup. Disse forældre har muligheden for at følge deres børn på tæt hold under årets store fodboldoplevelse samt opleve den særlige stemning, der hersker på vore campingpladser. Alle bliver placeret klubvis og, så vidt muligt, på samme plads år efter år.

Alle pladser er beliggende i grønne områder i gå-afstand fra banerne – naturskønt ved å og søer og med gode læforhold.

Der vil fortsat være opstillet bade- og toiletvogne overalt på pladserne. Desuden kan toiletter og baderum i Vildbjerg Sports- & Kulturcenter og svømmehal benyttes. Derudover er der sørget for el-tilførsel til de enkelte pladser. Husk at medbringe mindst 25 meter kabel med EU-stik tilslutning!

Fra de yderste campingpladser S og T vil der være arrangeret løbende buskørsel.

For at undgå kødannelse om torsdagen er de frivillige hjælpere parat til at modtage spillere, forældre og pårørende på campingpladserne allerede fra onsdag middag.

Prisen for overnatning 3-4 nætter (onsdag-søndag eller torsdag-søndag) på campingpladsen, fri benyttelse af svømmehal med spa og vandland og øvrige fritidsaktiviteter er i 2012 595 kr. pr. enhed (campingvogn eller telt).
Klubber, der vælger at indkvartere spillere på campingpladsen sammen med forældre, betaler i 2012 ligeledes 595,- pr. enhed (campingvogn eller telt).

HUSK at sidste dato for onlinetilmelding til campingpladsen er d. 15. juni 2012. For at sikre en korrekt planlægning samt sørge for et højt serviceniveau skal campinggebyret betales online samtidig med tilmeldingen.

Spørgsmål kan altid rettes til campingchef Michael Guldin på michael@vildbjerg-cup.dk eller Vildbjerg Cup‘s sekretariat på tlf. 9713 3820 / info@vildbjerg-cup.dk.