VILDBJERG CUP - EN FORRYGENDE FODBOLDTURNERING FOR UNGDOMSHOLD!
Vi er glade for i 2012 at kunne arrangere Vildbjerg Cup for 34. gang. I Vildbjerg er fodboldturneringen årets højdepunkt, både for byens indbyggere og den lokale fodboldklub, Vildbjerg SF, som står bag turneringen. Fodboldturneringen i det midtjyske er kendt i hele verden og masser af hold vender tilbage år efter år.
I 2011 deltog 616 hold, 8.500 spillere og trænere, samt 10.000 forældre og søskende der boede på Vildbjerg Cup campingpladserne. Dette gør Vildbjerg Cup til Europas fjerdestørste fodboldturnering for ungdomshold. Flere end 1.000 frivillige sørger for at det enorme arrangement fungerer – og at alle deltagere får en super oplevelse i Vildbjerg.
Vi glæder os til at se dig og din klub til Vildbjerg Cup 2012 som afholdes fra torsdag d. 2.-søndag d. 5. august!






