Leisure activities

Eventområdet

På Eventpladsen foran Stadionhallen er der fede aktiviteter og konkurrencer alle dage. Sport 24, Hummel og Carlsberg Sport sørger for god stemning, DJ’s, sjove aktiviteter og besøg af f.eks. kendte fodboldspillere og fodbold freestylere.

Sport 24 og Hummel har et kæmpe salgstelt på pladsen, hvor der sælges alt i fodbold- og sportsudstyr, så kig forbi og gør en god handel!

På pladsen er der også et stort telt, hvor der sælges mad- og drikkevarer. Foran teltet og rundt på pladsen er der opsat borde, bænke og sofaer, hvor der kan slappes af og forfriskningerne kan nydes.

På Eventpladsen kan du og dit hold også får taget et gratis officielt Vildbjerg Cup holdfoto. Udover det gratis foto kan der tilkøbes ekstra fotos til hele holdet.

Åbningstider:
Torsdag 12:00-22:00
Fredag 8:00-22:30
Lørdag 8:00-22:30
Søndag 8:00-13:00

Vildbjerg Cup eventområde
Hop & Rul Vildbjerg Cup

"Hop & Rul" playing area

På området ved bane 7 og 8 er der fredag og lørdag opsat et kæmpe Hop & Rul legeland. Her der bl.a. masser af hoppeborge, human bordfodbold, Super Jumper og meget mere. Børnene kan hygge sig her i mange timer!

Ved Hop & Rul legelandet har vi også vores store madhus, hvor der sælges frisklavede sandwich, franske hotdogs, pommes frites, kaffe, kager, is, slik, sodavand osv. Udenfor madhuset er der opsat borde og bænke, hvor man kan slappe af og hygge sig, mens ungerne boltrer sig hos Hop & Rul.


Åbningstider Hop & Rul:
Fredag 10:00-20:00
Lørdag 10:00-20:00

Åbningstider Madhuset:
Torsdag 12:00-22:00
Fredag 7:30-20:00
Lørdag 7:30-20:00
Søndag 7:30-14:00

Diskotek

Fredag og lørdag aften er der gratis Open Air diskotek for alle deltagere. Dygtige DJ’s får stemingen på kogepunktet og der er fuld tryk på lyd og lys, mens skumkanonerne er på overarbejde!


Åbningstider diskotek:

Fredag: 19:30-22:30
Lørdag: 19:30-22:45


Lørdag aften afsluttes diskoteket med et gigantisk festfyrværkeri fra kl. 22:45-23:00!

Vildbjerg Cup diskotek

Svømmehal

Ved Vildbjerg Sports-& Kulturcenter ligger svømmehallen med 25 meter bassin, varmtvandsbassin med vandrutchebane samt boblebad.

Alle deltagere og campister har gratis adgang. Tilmelding foregår ved svømmehallens indgang ved Stadion/Bane 1.


Åbningstider i svømmehallen:

Torsdag kl. 14.00-21.30 (sidste indluk kl. 20.45)
Fredag kl. 9.00-21.30 (sidste indluk kl. 20.45)
Lørdag kl. 9.00-21.30 (sidste indluk kl. 20.45)
Søndag kl. 9.00-12.00 (sidste indluk kl. 11.15)

Technica Arena

Åbningstider Technica Arena:

Torsdag 14:00-19:00
Fredag 10:00-19:00
Lørdag 10:00-19:00

Technica Arena Vildbjerg Cup

Udflugter

Vildbjerg ligger i Jyllands hjerte, og der er utallige muligheder for selv at arrangere udflugter i den tid, der måtte blive til overs.

Der er f.eks. kort afstand til Herning, golfbaner, Legoland eller f.eks. en tur til Vesterhavet.

Wi-Fi

Der er gratis Vildbjerg Cup Wi-Fi på Vildbjerg Sports- & Kulturcenter, i Stadionhallen, på Eventområdet samt på bane 7 og 8 ved Hop & Rul.