Indkvartering
Mange muligheder...
Vildbjerg Cup tilbyder alle ønskelige former for indkvartering. Ved tilmelding kan I vælge skole/hal, camping, teltbyen eller ingen indkvartering. Ingen indkvartering vælges, hvis I selv ønsker at booke f.eks. hotel, vandrerhjem, sommerhus osv.
Fra de indkvarteringssteder vi administrerer, kører der gratis shuttlebusser i fast rutefart fra tidlig morgen til sen aften. Vælger I indkvartering på f.eks. hotel eller vandrerhjem, skal I selv sørge for transport.
Vigtig information
Alle deltagere skal selv medbringe sovepose og liggeunderlag/luftmadras.
Liggeundelaget/luftmadrassen må have en max. bredde på 90 cm.!
Danske klubber kan først indkvarteres på skoler og i haller fra torsdag formiddag, da det kun er nogle få steder vi har rådighed over fra onsdag. Disse steder er derfor forbeholdt udenlandske hold.