Priser

Prisen for deltagelse i Vildbjerg Cup består af hhv. et holdgebyr og et deltagergebyr. Holdgebyret betales ved tilmelding af holdet og derefter skal der senest d. 22. maj registreres deltagerantal. 

Ifm. registrering af deltagerantal betales deltagergebyret pr. spiller og træner/leder. Èn træner/leder pr. hold deltager gratis.

Holdgebyrer

Holdtype
Aldersgrupper
Pris
5-mands hold
U8-U10 Piger & Drenge
1.100 DKK
8-mands hold
U11-U18 Piger & U11-U17 Drenge
1.500 DKK
11-mands hold
U14-U18 Piger & U14-U17 Drenge
1.900 DKK

Tilmeldingen anses først for gyldig, når holdgebyret er indbetalt.

Udover holdgebyret, skal der også betales et deltagergebyr pr. spiller og træner:

Deltagergebyr (pr. spiller/træner)

Tilmeldingstype
Pris
Overnatning på skole/i hal m/bespisning
1.150 DKK
Overnatning i Teltbyen i opstillede 4-mands telte m/bespisning
950 DKK
Overnatning på camping m/forældre m/bespisning
895 DKK
Overnatning på camping m/forældre u/bespisning
545 DKK

Èn træner/leder pr. hold deltager gratis! Ønsker personen at bo på camping skal han/hun betale for en campingplads.

Der skal minimum tilmeldes én voksen leder pr. hold, som også sover sammen med holdet.

Følgende er inkluderet i prisen

  • 9 måltider fra torsdag aften – søndag frokost (ved valg af deltagergebyr m/bespisning)
  • Hummel Vildbjerg Cup deltagertrøje
  • transport med shuttlebusser til og fra indkvarteringsstedet
  • gratis adgang til svømmehal i Vildbjerg Sports- & Kulturcenter
  • Open Air diskotek fredag og lørdag aften
  • Hop & Rul legeland
  • Technica Arena
  • underholdning på Eventtorvet foran Stadionhallen
  • øvrig underholdning

Vigtigt vedr. camping

Indkvartering på camping er baseret på at spillerne bor hos deres forældre, som skal booke en plads på vores campingpladser. Alternativt kan man indkvartere spillerne i fællestelte som man selv skal medbringe eller leje hos Midtjysk Festudlejning. Der afsættes ikke automatisk pladser til holdene, disse skal bookes via vores camping tilmeldingssystem!

Ønsker man at bo på camping, men ikke har fællestelt eller forældre med som har booket pladser, anbefaler vi i stedet overnatning i Teltbyen. Teltbyen er centralt placeret ved fodboldbanerne, så man har kort afstand til kampe, bespisning og events.

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding af hold og betaling af holdgebyr er d. 15. maj.

Sidste frist for tilmelding af deltagere og betaling af deltagergebyr er d. 22. maj. Der kan dog eftertilmeldes deltagere indtil d. 15. juli.

Vær opmærksom på, at vi forbeholder os ret til at lukke for tilmelding på et tidligere tidspunkt ved overtegning.